coverface
Frøslev d. 8. maj 2018

Kære Læser af Nyhedsbrevet

Så er det tid til endnu et nyhedsbrev fra borgerforeningen. Denne gang er der både lidt praktisk og et par gode nyheder med nye aktiviteter i Frøslev.
God læselyst.

M.v.h.
Bestyrelsen

Stafet for Livet

Det er nu, du skal tilmelde dig "Team Frøslev", hvis du vil være med til "Stafet For Livet", sammen med andre borgere fra området.
Stafetten foregår i Øster Jølby i weekenden den 9. og 10. juni.
For at tilmelde dig, skal du følge dette link: Tilmeld dig Team Frøslev

Hvis du vil vide mere om Team Frøslev, kan du klikke her: Læs mere om Team Frøslev

Borgermøder om byfornyelse

Bestyrelsen for Frøslev & Omegn, annoncerede ved generalforsamlingen i marts, at vi ville holde et borgermøde omkring byfornyelse inden sommerferien. Vi udsætter dette møde, da vi mangler information fra kommunen.

Idémøde og kæret rundt

Som optakt til de muligheder, der bliver i kæret i forbindelse med etableringen af søen, indbyder bestyrelsen til: "Gåtur kæret rundt".
Vi vil forsøge at finde gode guider, som kan fortælle om naturen omkring søen og hvad vi kan forvente af den nye sø. Bagefter giver bestyrelsen kaffe i caféen, og vi kan snakke videre om gode idéer og lign.
Vi har foreløbig afsat den 4. juni kl. 19.00

Samarbejde med LOF - Mere aktivitet på skolen

Bestyrelsen i Frøslev & Omegn har indledt et samarbejde med LOF-Thy/Mors.
Det betyder, at der allerede er oprettet to LOF-hold i Frøslev.

Følg linkene for at læse mere om holdet, pris, datoer og tilmelding:

Yoga: Yoga på Frøslev "gamle" Skole
Foto: Foto på Frøslev "gamle" Skole
Bestyrelsen håber også på, at kunne få samlet nogle lokale kræfter til f.eks. gymnastik, styrketræning, aerobic og lign.
Har I ønsker til nye/andre kurser, vi kan holde i Frøslev, eller kan I tilbyde jer som instruktører, så kontakt bestyrelsen.

Vi håber I vil bakke op!

Kalender

14. maj: Ældreklubben tager på udflugt
9. juni kl.11:00 - 10. juni kl. 11.00: Stafet For Livet
15. juni kl. 15.00: Torvedag i Brugsen
23. juni kl. 19.30: Sankt Hans i Møllerlunden i Mollerup
facebook email website
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet. når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil redaktionen meget gerne vide det, og hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.