Generalforsamling for Frøslev-Mollerup Borgerforening 2017

Der blev afholdt ordinær generalforsamling for Frøslev-Mollerup Borgerforening mandag den 13. marts 2017.

Selve generalforsamling foregik, helt som vanlig indtil vi nåede til punktet, hvor vi skulle vælge tre nye bestyrelsesmedlemmer. Vi var ikke i stand til, på generalforsamlingen, at finde disse og derfor har generalforsamlingen givet de to tilbageværende bestyrelsesmedlemmer, Anne Marie Vad og Ellen Margrethe Futtrup, mandat og tid til at finde en god løsning. Anders Kobberø, Rasmus Rosenkrantz de Lasson og Poul Kristensen meldte sig til at hjælpe med dette.

Der skal lyde en stor tak til Tina Noppenau, Karina Nielsen og Claus Hangaard Sørensen for det kæmpe store stykke arbejde I har lagt i bestyrelsen for borgerforeningen i flere år. I har med jeres engagement og ihærdighed gjort en stor forskel.

(vi beklager, at vi ikke fik uddelt denne tak ved selve generalforsamlingen)