Bestyrelsen

for Frøslev & Omegn

Anne Marie Vad

Formand

Anne Marie blev valgt ind i bestyrelsen i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling i efteråret 2016. Hun er kvinden med det store overblik og har mange gode ideer og visioner omkring foreningens fremtid og struktur. Anne Marie er gift med Kurt Sonne og sammen har de Dagmar og Gustav. I sin fritid er Anne Marie dyrlæge 🙂

Regnar Christensen

Næstformand

Ansvarlig for bygninger, faciliteter, lokaler og grønne områder.

Regnar bor sammen med Anette i et smukt hus, han selv har bygget. Han er tidligere murer, og derfor god til at se praktisk på en sag. Inden de flyttede ind i huset i Frøslev, boede de 17 år på en landbrugsejendom i Mollerup. Regnar kender rigtig mange mennesker i området og det er en fordel, når der skal skabes nye kontakter.

Ellen Margrethe Futtrup

Kasserer

IT & kommunikation

Ellen Margrethe er foreningens kasserer og herudover står hun for alt det med IT. Det er hende, der sammen med de andre på redaktionen i Frøslev og omegn, forsøger at holde medlemmerne opdaterede med nyheder på hjemmesiden, facebook og via nyhedsbreve. Udover borgerforeningen hjælper hun også gerne med sang og musik.

Anders Kobberø

PR & markedsføring

Udover at være bestyrelsesmedlem er Anders også med i redaktionen på Frøslev og omegn. Anders holder dagligt til i PhotoCare i Nykøbing, hvor han gør en del i billeder! Han har desuden en stor forkærlighed for Toscana og italienske vine.

Torben Bæk

Ansvarlig for bygninger, faciliteter, lokaler og grønne områder.

Torben har tidligere været suppleant for bestyrelsen, men er nu trådt ind som fuldgyldigt medlem. Torben er gift med Else og sammen har de pigerne Mette og Maria. Torben arbejder som rustfast klejnsmed hos BUUS Køleteknik A/S i Frøslev, og han er meget aktiv i hjemmeværnet i sin fritid.

Brian Beck

Suppleant

Foruden jobbet som suppleant, er Brian også ansat som “pedel” for borgerforeningen. Det er ham, der styrer græsholdet og sørger for at juletræet kommer på plads ved Brugsen i december.